Tilgængelighedserklæring

Patent- og Varemærkestyrelsen forpligter sig til at gøre webstedet dkpto.dk tilgængeligt, jf. Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på dkpto.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på dkpto.dk:

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode

Det offentlige organ angiver metoden som: Det offentlige organ har selv evalueret webstedet, Vurdering er foretaget af ekstern part

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: Vurderingen er foretaget gennem: 1) Vi har selv testet ved hjælp af et indbygget tilgængelighedsværktøj i vores CMS samt ved hjælp af tilgængelighedsværktøjet QualWeb. Der er testet for overholdelse af WCAG 2.2. 2) Der er brugt ekstern hjælp til sparring og rettelse af fx designfejl.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter.

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. Ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. Ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. Ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • PDF-filer
    Vi har på hjemmesiden en række rapporter, brochurer, vejledninger og tidender, der er udarbejdet i PDF, og hvoraf kun en del af disse er tilgængelige. Der er igangsat en proces med at gennemgå alle PDF-filer med henblik på at slette eller tilgængeliggøre dem. Denne proces forventes afsluttet i 2025. En samlet liste over PDF-filerne kan rekvireres hos Kundeservice på 43 50 83 01. Har man brug for et tilgængeligt alternativ til indholdet, kan man ligeledes ringe til Kundeservice, som vil læse relevante passager op eller konvertere filen til et tilgængeligt dokument (i Word fx).
  • Video
    På hjemmesiden findes flere videoer, hvor det ikke er muligt at aktivere undertekster eller hvor underteksterne er integreret direkte i billedmaterialet, og derfor ikke kan tilgås som separate SRT-filer. Vi vil arbejde på at afhjælpe disse mangler i forbindelse med en større opdatering af systemet bag hjemmesiden (CMS), der er planlagt til 2025.

Uforholdsmæssig stor byrde

Intet at angive

Ikke omfattet af loven

Intet at angive

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Patent- og Varemærkestyrelsens tilgængelighedsansvarlige har som fast, planlagt opgave at foretage et tilgængelighedstjek to gange årligt. Her benyttes en fastlagt procedure, hvor der benytter vores CMS-systems egne tilgængelighedsværktøjer samt et eksternt digitalt værktøj til tjek af siden.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den ansvarlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at myndigheden eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer din henvendelse og vender tilbage inden 10 arbejdsdage.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. For henvendelser, der ikke er relateret til webtilgængelighed, skal du kontakte den relevante myndighed direkte.